Velkommen.html
historien.html
film_dansk.html
bog.html
videoer.html
kontakt.html

Fransk universitetsbygning skal bære navnet på

dansk-fransk Auschwitz-overlever


I 25 år rejste den i dag 97-årige Auschwitz-overlever Arlette Andersen rundt i Danmark og fortalte sin historie om at overleve nazisternes værste udryddelseslejr. I november vil universitetet i den franske universitetsby Clermont Ferrand ære og hylde hende for sin bedrift ved at døbe en af deres bygninger Arlette Levy Andersen. 


En kreds af personer på det store universitet i den sydfranske by Clermont Ferrand, Université Clermont Auvergne, ønsker at udødeliggøre den nu 97-årige Auschwitz-overlever Arlette Andersens navn. Det skal ske til november, hvor en af universitetets bygninger bliver navngivet Arlette Andersen. Baggrunden for den flotte navngivning er Arlette Andersens stærke vidnesbyrd om at overleve Auschwitz under Anden Verdenskrig, et vidnesbyrd som hun har rejst rundt og givet ved 426 foredrag igennem 25 år - primært til unge mennesker på skoler og gymnasier i Danmark.


Arlette Andersen er født og opvokset i en jødisk familie i Marais-kvarteret i Paris i 1924. Efternavnet var Lévy. Da jødeforfølgelserne tog til i 1942, flygtede Arlette Andersen sammen med sin familie til byen Clermont Ferrand, som hørte til den del af Frankrig, som ikke var besat af nazi-Tyskland. I Clermont Ferrand begyndte Arlette Andersen at læse engelsk på universitetet, og netop den 25. november 1943 blev hun sammen med næsten 100 andre studerende og undervisere arresteret ved en stor tysk razzia. Alle på universitetet, over 1000 personer, blev tilbageholdt og undersøgt i jagten på jøder, modstandsfolk og kommunister. Arlette Andersen blev i januar 1944 efter et længere fangenskab deporteret til Auschwitz via transitlejren Drancy ved Paris.

Vidne til universitetets mørkeste timer


I forbindelse med produktionen af filmen om Arlette Andersen rejste jeg i 2015 til Clermont Ferrand for at filme og opleve det sted, hvor Arlette Andersen boede med sin familie, og hvor hun læste engelsk. I den forbindelse blev folk på universitetet bevidste om Arlette Andersens historie og den værdi, den har for især de unge mennesker. Siden 2015 har Arlette Andersens historie spillet en særlig rolle i forhold til universitetets arbejde med at fortælle historien om, hvad der skete på universitetet under Anden Verdenskrig.


Universitetets præsident Mathias Bernard har fra begyndelsen været meget begejstret og bevæget over Arlette Andersens historie. Allerede i 2015 modtog Arlette Andersen en fin medalje, da Mathias Bernard ønskede at gøre hende til æresmedlem af universitetet. Han er derfor meget glad for, at han har været med til at tage beslutningen om, at den bygning, der huser undervisning i multimedie og sprog, nu skal bære hendes navn. Det har været et oplagt valg af flere grunde – blandt andet fordi Arlette Andersen var studerende på universitetet under Anden Verdenskrig:


- Og så var hun vidne til de mørkeste timer på dette sted, fordi hun var et offer for den razzia, der fandt sted den 25. november 1943. Hun blev arresteret og deporteret til Auschwitz, hvor hun lykkeligvis overlevede.


- At give denne bygning hendes navn er naturligvis for os en hyldest til hendes rolle i historien om vores universitet, hun er et symbol på tankens frihed og et symbol på modstandskraft. Hun er også et symbol på pligten til erindring, fordi Arlette Andersen, fortrinsvis i Danmark, har været meget aktiv og engageret i at fastholde erindringen om Anden Verdenskrig – og ikke mindst om razziaen på dette universitet.  

Klik på billedet og se en video om baggrunden 
for navngivningen.https://youtu.be/SJhNnaoeolI