Velkommen.html
historien.html
film_dansk.html
videoer.html
kontakt.html

Hvad har det betydet, at en af de sidste overlevende fra Auschwitz, har brugt 25 år af sit liv på at fortælle sin historie. I bogen om den 95-årige Arlette Andersen, der udkom i december 2018, kan man læse, at den fransk fødte jødiske kvinde har sat store historiske aftryk i både Danmark og Frankrig.


Bogen, ”Vi er her for at dø”, er skrevet af forfatteren Thomas Kvist Christiansen, som ligeledes står bag dokumentarfilmen ”Arlette – en historie vi aldrig må glemme”.


I 25 år dedikerede Arlette Andersen sit liv til at holde foredrag om at overleve et års fangenskab i den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Det blev til rigtig mange foredrag. 426 alt i alt fra 1990 til 2015.


Arlette Andersen, der i dag er 95 år, har været én af de mest efterspurgte foredragsholdere i Danmark, og hun har sat mange stærke fodaftryk. Med en mission om at bidrage til, at vi aldrig må glemme Holocaust og Auschwitz, har Arlette Andersens stærke historie brændt sig fast i mange menneskers hukommelse. Under sin lange foredragsrejse har hun talt til næsten 100.000 mennesker.


Bogen ”Vi er her for at dø” fortæller ikke alene Arlette Andersens gribende personlige historie, den er også en beretning om den betydning det har haft, at hun har brugt så mange år af sit liv på at fortælle sin historie. For denne særlige bedrift er Arlette Andersen to gange blevet tildelt det franske ridderkors, Legion d´Honor, ligesom hun i 2015 blev æresmedlem af det universitet i Clermont Ferrand i Frankrig, som hun gik på i 1943, da hun blev arresteret.


”Vi er nødt til at være vidnernes vidner. Derfor er det vigtigt, ar vores børn er i stand til at sige til deres børn – dette har jeg hørt fra en af de overlevendes egen mund, det var dét der skete.”    


Sådan fortæller den franske ambassadør, Francoise Zimeray, i bogen om værdien af Arlette Andersens foredragsrejse, da han i 2016 tildelte hende det franske ridderkors af 2. grad. I bogen er der mange andre mennesker i både Danmark og Frankrig, der sætter ord på, hvad det har betydet, at Arlette Andersen i 1990 valgte at bryde tavsheden om sine oplevelser som deporteret jøde under Anden Verdenskrig.

om bogen: