Velkommen.html
historien.html
film_dansk.html
bog.html
videoer.html
kontakt.html

Marais: Den jødiske familie   Barndomsliv   I krigens skygge   Flugten

Arlette Levy blev født 20. juni 1924 og voksede op i det jødiske Marais-kvarter i Paris som lillesøster til den 11 år ældre bror Lucien. Hendes mor og far, Yvonne og Edouard Levy, var blevet gift i 1911 og flyttede derefter ind i den 2. sals lejlighed i Rue Elzevir nummer 11 bis, som efterfølgende blev Arlettes barndomshjem. Det var en fin lille lejlighed med to store stuer, to værelser samt køkken og bad - dog uden varmt vand. Arlettes far arbejdede i et firma, der solgte parfume. 

Arlettes mor passede hjemmet og børnene. I 1915 måtte Edouard forlade hjemme for at gøre tjeneste under som soldat under Første Verdenskrig. Han fik rang af korporal. Yvonne måtte derfor tage arbejde i den hatte-butik, som hendes svigerfar havde i kvarteret. Efter krigen vendte Edouard hjem og kunne nyde godt at sin status som krigsveteran. Han tjente lidt ekstra penge ved at gøre tjeneste ved hjemmeværnet i Paris.