Velkommen.html
historien.html
film_dansk.html
bog.html
videoer.html
kontakt.html

I Drancy-lejren skrev Arlette det sidste brev til sine forældre og fortalte, at hun glædede sig til snart at komme hjem til dem igen. Brevet blev afsendt den 19. januar 1944, dagen før hun selv blev hentet med bus og kørt til det tog, som skulle fragte hende og 1154 andre til Auschwitz. I brevet skrev Arlette blandt andet: “Jeg er sikker på, mine kære forældre, at, hvis I kunne se mit ansigt lige nu, så ville I blive meget fortrøstningsfulde. Forestil jeg en helt rund kugle, rund og lyserød, en rigtig baby. Jeg har taget to kilo på, jeg spiser alt, hvad jeg kan, når jeg får chancen. 

Jeg er velekviperet. Jeg har netop fået et par nye lædersko med en frem-ragende ulden sål, og forfængelig som jeg er, har jeg også fået et stort spejl. Tro ikke, at vi er beskidte og er sjuskede. Vi kunne blive befriet fra det ene øjeblik til det andet, og ingen mennesker udenfor ville pege fingre af os..., som I kan forstå, er jeg i en udmærket form på alle mulige måder og klar til alt, imens vi venter på enden. Jeg er sikker på, at I også er meget modige på jeres lille Nanys vegne, som elsker jer så meget. Meget ømt. Jeg sender jeg mange varme hilsener og kys.”