Arlette - en historie vi aldrig må glemme

 
 

Arlette Andersen, 95 år, er én af de sidste overlevende i verden fra nazisternes berygtede koncentrationslejr Auschwitz, som stadig kan fortælle sin historie. I 25 år har hun rejst rundt og holdt 426 foredrag, og har dermed fortalt sin historie til næsten 100.000 mennesker – primært unge på gymnasier og andre skoler.


I foråret 2015 stoppede Arlette Andersen sin foredragsaktivitet, og dokumentarfilmen, Arlette – en historie vi aldrig må glemme, er en dokumentation på denne mangeårige foredragsturne rundt i Danmark.


Dokumentarfilmen er produceret af Kvist Kommunikation på initiativ af journalist og fotograf Thomas Kvist Christiansen, Fredericia, der selv er manuskriptforfatter og har lagt stemme til filmen.


Filmen er klippet og visuelt/grafisk præget af medinstruktør og filmklipper Peter Kvist Christiansen, har musik af komponist og guitarist Knud Møller og rummer en række unikke tegninger produceret af tegner og illustrator Michael Stach.


Dokumentarfilmen er bygget over ét af Arlette Andersens foredrag, hvor hun fortæller sin historie til et publikum i Trinitatis Kirke i Fredericia - fra opvæksten i Marais kvarteret i Paris, over flugten fra jødeforfølgleserne i Paris og arrestationen i universitetsbyen Clermont Ferrand til deportation og fangenskab i Auschwitz samt dødsmarcher og hjemkomst.


Varighed: 81 minutter.


Se filmen på Filmstriben - klik på billedet nedenfor

 

holdet bag filmen

  1. 17.maj 2017


medvirkende:

Arlette Andersen – Auschwitz-overlever


Otto Rühl – historiker, Holocaust-ekspert og underviser på Helsingør Gymnasium.


Françoise Maury Fernandez - historiker, Clermont Ferrand 


Peter Langwithz Smith - forfatter og Auschwitz-ekspert


Odile Collet Mórelon - øjenvidne fra arrestationen i Clermont Ferrand i 1943


Anne Marie Magot - øjenvidne fra arrestationen i Clermont Ferrand i 1943


Fernand Froidefond - Arlettes bekendte fra Durtol i 1942-43 


Francois Zimeray - fransk ambassadør i Danmark.