Arlette Andersen | Skolevisninger og foredrag
586
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-586,,qode-title-hidden,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Skolevisninger og foredrag

Filmvisninger

Arlette Andersens meget store ønske med filmprojektet er, at det bliver gjort til et unikt undervisningsmateriale. Denne opgave er sat i gang, og den vil være fuldført i løbet af foråret 2018.
Men allerede nu kan skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner knytte uddannelsesmæssige vinkler på filmen.

 

Vi tilbyder nu muligheden for at leje dokumentarfilmen om Arlette Andersen og evt. tilknytte et foredrag .
(Se hvilke foredrag vi tilbyder her på siden).

Kontakt os for nærmere aftale på  info@arletteandersen.dk

Foredrag

Historie (Et modul varighed ca. 90 min)

Udgangspunktet for Arlette Andersens foredragsrejse, som danner fundamentet og udgangspunktet for filmen, er den benægtelse af Holocaust, som begyndte at udvikle sig i slutningen af 1980´erne / i starten af 1990´erne. Arlette Andersen ønskede at fortælle sin historie til primært unge mennesker for at sikre, at vi aldrig glemmer Auschwitz og Holocaust. I foredraget tager vi eleverne med bag om den historie, som filmen fortæller. Instruktør Thomas Kvist Christiansen og filmklipper Peter Kvist Christiansen fortæller om Holocaustbenægterne og deres mission, hvorfor det provokerede Arlette til at starte sin foredragsrejse.

 

I løbet af foredraget vil eleverne høre om det jødiske Marais-kvarter i Paris, hvor Arlette voksede op, om den politiske situation der prægede Frankrig under Anden Verdenskrig, som betød, at Arlette og familien var nødt til at flygte fra Paris.

Eleverne bliver taget med til universitetsbyen Clermont Ferrand, hvortil Arlette og familien flygtede, og hvor Arlette læste engelsk på universitetet. De får fortællingen om modstandskampen i byen og om den rolle Clermont Ferrand spillede under krigen. Eleverne får et unikt indblik i indholdet af de 25 breve, som Arlette skrev til sine forældre under sit fangenskab fra november 1943 til januar 1944. Endelig fortælles om deportationen af de franske jøder, om transitlejren Drancy ved Paris og om udryddelseslejren Auschwitz.

Foredrag

Mediefag (Et modul varighed ca. 90 min)

Instruktør Thomas Kvist Christiansen og filmklipper Peter Kvist Christiansen fortæller om arbejdet med at producere filmen med blandt andet fokus på balancen mellem den personlige beretning, Arlette Andersens, og den faktuelle historie – historien om Anden Verdenskrig, Holocaust og Auschwitz. Der fortælles om arbejdet med illustrationer, historisk arkivmateriale og moderne virkemidler, ligesom der sættes fokus på den arbejdsproces, der ligger bag skabelsen af en dokumentarfilm – manuskriptskrivning, tilrettelæggelse, udvælgelse og fravælgelse af filmmateriale, komponering af musik og teknisk filmklipning og montage.

I forbindelse med foredraget vil der blive vist forskellige filmklip med fokus på at vise processen med musikproduktionen, arbejdet med det visuelle udtryk i filmen og eksempler på den arbejdsproces, der har karakteriseret filmen.

DanishEnglishFrenchGermanSpanish