Arlette – en historie vi aldrig må glemme

 

Da Arlette Andersen stoppede sin lange foredragsrejse, havde hun opnået en stor popularitet på gymnasier og i skoler. Pludselig manglede hendes vidnesbyrd og dermed en værdifuld del af undervisningen i blandt andet historie. Derfor har det været et stort ønske for hende at sikre, at hendes historie kunne leve videre. Filmen ”Arlette – en historie vi aldrig må glemme” er fortsættelsen på missionen om at sikre, at vi aldrig glemmer Auschwitz.

 

”Arlette – en historie vi aldrig må glemme” bygger på ét af Arlette Andersens populære foredrag, og målet med filmen er, at den skal ses og opleves som en enestående øjenvidneskildring af et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie – men også som et unikt undervisningsmateriale på gymnasier og i skoler.

Holdet bag filmen

 

Filmen er produceret af Kvist Film i samarbejde med Kasper Fuglsang Photography med instruktør og journalist Thomas Kvist Christiansen som initiativtager. Det er Peter Kvist Christiansen der har stået for det visuelle udtryk og for klipning af filmen. Musiker Knud Møller har komponeret musikken, og den er illustreret med tegninger af Michael Stach.

En succes-historie i Nicolai Biografen Kolding

 

Mette Balsby som er daglig leder af Koldingbiografen Nicolai Bio har haft stor succes med at vise Filmen Arlette – En historie vi aldrig må glemme.
Der er på nuværende tidspunkt solgt over 1000 biletter i hendes biograf.

[Se interview med Mette her under]

Uddrag fra seernes kommentarer på facebook

Christoffer Stenderup


” Kan virkelig godt anbefale at se filmen. Det er en stærk film som sætter vores udfordringer i hverdagen i perspektiv. ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️herfra..”

Ole Bjørn Kristensen


” Må jeg takke for en uforglemmelig “one time” oplevelse her i Øst for Paradis. En hjertegribende film, og med dig som hovedvidne og personlighed.

En begivenhed som jeg aldrig vil glemme, men give videre til børn og børnebørn. “

Marie-Louise Møller Dahl


” Det er stadig en helt fantastisk dokumentar! Den bedste jeg har set i MANGE år … “

Mogens Nielsen


” Super god og rørende film, der bør opleves af alle, den tåler sagtens en gentagelse “

Henriette Mølgaard Reckweg


” Wauw! Spændende, uhyggelig og en enorm vigtig livshistorie fortalt af min gamle fransklærer fra gymnasiet. “

DanishEnglishFrenchGermanSpanish